Yderligere information

Ståltrapezplader og brand

Pr. 1. juni 2004 er der indført nye regler i Bygningsreglement 1995 (BR95) kapitel 6, der vedrører funktionsbaserede brandkrav, og BR95 kapitel 5, der henviser til det nye normsæt DS 409:2006 Norm for projekteringsgrundlag for konstruktioner.

Det har fra Erhvervs- og Boligstyrelsens side ikke været formålet med denne revision af BR95 at skærpe de hidtidige gældende regler. Det danske normudvalg for last og sikkerhed har i den nye lastnorm indført, at der i forbindelse med brand skal tages hensyn til vind- eller masselast, såfremt der stilles krav til brandbæreevne af bygningsdelen.

Af DS 409 Norm for projekteringsgrundlag for konstruktioner fremgår af afsnit 6.4.3.3.3 paragraf (1)P, at det kun er konstruktioner, hvortil der stilles krav om brandbæreevne, der skal undersøges for lastkombination 3.C. Det er altså hvis og kun hvis der stilles krav til brandbæreevnen i form af et krav om R(El) 30 [svarende til BD 30 eller BS 30] eller mere, at konstruktionen overhovedet skal undersøges for brand i lastkombination 3.C.

Af Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, april 2006 fremgår det af afsnit 3.3 Bærende bygningsdele, tabel 3.1, at det for bygninger med 1 etage i anvendelses kategori 1-5 gælder at:

I en bygning med let tagkonstruktion og med tilstrækkelig jævnt fordelt brandventilation i tagfladen, jf. tabel 3.1, kan de bærende bygningsdele i bygninger over 1000 m² udføres”

som bygningsdel klasse R 30 [BD-bygningdel 30] hvis bygningsdele bærer mere end 200 m²tag
om bygningsdel klasse R 60 [BD-bygningdel 60] hvis bygningsdele bærer mere end 600 m²tag
uden krav til brandmodstandsevnen for øvrige bygningsdele

Når der her omtales“bærer mere end 200 m² tag” menes der, hvor meget den enkelte bygningsdel bærer af lodret last, og kravet er således kun relateret til den lodrette last. En bygningsdel som en tagtrapezplade bærer meget få m² og er således uden krav.

Baggrunden for ovenstående er, at det med tilstrækkelig brandventilation sikres, at hele tagkonstruktionen ikke opvarmes i tilfælde af brand, idet den varme luft ledes bort og tagkonstruktionen kun opvarmes delvis i et lille lokalt område over selve branden. Stålplader med skivevirkning er herudover meget robuste pga. den statisk ubestemthed og vil kunne føre lasten uden om et lokalt delvist ødelagt område. Endvidere overføres skivekræfter over lange strækninger af mange skruer. Stabiliteten af bygningen vil således ofte være intakt, og tagskiven vil normalt kunne overføre laste, der er større end 20 % af den karakteristiske vindlast.

Når der som hidtil i bygninger over 1000 m² uden brandventilation og i bygninger i flere etager stilles krav til brandmodstandsevnen af stålplade konstruktioner, er det som hidtil nødvendigt at brandisolere disse f.eks. med gipspladebeklædning. I disse situationer skal der med de nye normer i modsætning til de gamle nu også tage hensyn til 20 % vindlast (eller 20 % masselast). Dette er sædvanligvis ikke et problem for stålpladeskiver, men det skal selvfølgelig eftervises under behørig hensyntagen til temperatur udviklingen/temperaturen i tyndpladestålet bag ved gipslagene/brandisoleringen.

KONKLUSION

Tyndpladegruppens konklusion er derfor, at ståltrapezplader kan anvendes i forbindelse med sædvanlige tagskiver og skivekonstruktioner i gængse konstruktioner fuldstændig som hidtil, selvfølgelig med behørig konstruktionseftervisning iht. det nye danske normsæt.

Hent PDF om Ståltrapezplader og brand

Oplagrings og montageanvisning

Gældende for tagkonstruktioner udført i tyndplade anvendt i kold- eller varmtagskonstruktion.
For at sikre at arbejdet bliver udført under sikre forhold, skal der inden igangsættelse udarbejdes en APV, arbejdspladsvurdering, tilpasset det konkrete projekt med hensyntagen til følgende.

GENERELLE KRAV TIL BYGHERRENS PROJEKT

Der skal i udbudsmaterialet være taget højde for, både med hensyn til projektangivelser og udbudstidsplanen, at montagen kan udføres på en hensigtsmæssig og sikker måde, hvilket bl.a. betyder at:

Konstruktioner

Konstruktioner og planløsninger skal være udformet hensigtsmæssigt således, at montagen kan udføres på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde. Konstruktioner og underlag skal være forberedt til montagen, herunder til de midlertidige sikkerhedsforanstaltninger såsom rækværker, faldsikringsudstyr, stilladser m.m., der skal anvendes under montagen.

Tidsplan

Der skal være afsat tilstrækkelig tid i tidsplanen til en hensigtsmæssig og sikker montage.

Afgrænsning

I udbudsmaterialet skal der foretages en entydig og hensigtsmæssig afgrænsning og koordinering af sikkerhedsforanstaltninger i fællesområderne. Det skal således klart fremgå, hvem der til enhver tid har pligt til at etablere, vedligeholde og fjerne en given sikkerhedsforanstaltning i fællesområderne. Derudover skal det sikres, at en given sikkerhedsforanstaltning ikke bliver fjernet, før de øvrige entreprenører er færdige med at anvende denne.

Byggeplads

Byggepladsen skal være disponeret og forberedt for plademontage. Dette indebærer bl.a., at områder, hvor der skal monteres, er plane og ryddede. Der skal være plads til oplagring af materialer og tekniske hjælpemidler f.eks. stilladser, kraner m.m. Andre entreprenører må ikke arbejde i de områder på byggepladsen, hvor de kan blive ramt af nedfaldende materialer som følge af montagen.

OPLAGRING OG AFLÆSNING

For at sikre en forsvarlig aflæsning af pladebundterne skal det altid påses, at disse anhugges på en sådan måde at risikoen for at pladebundterne tabes eller beskadiges undgås. Det skal påses at der anvendes det rigtige grej, f.eks. brede båndstropper og løfteåg, alt afpasset efter pladernes stivhed. Aflæsning med gaffeltruck bør kun ske ved korte pladelængder og kun hvis pladerne stadig er i standardemballagen. Det skal kontrolleres at gaflerne ikke er i direkte kontakt med pladerne, da der derved kan være risiko for at pladerne skrider på gaflerne.

For at sikre en stabil og sikker oplagring skal pladebundterne placeres på et plant og fast underlag. Pladebundterne skal placeres med de lodrette kantafstivninger over hinanden, således at bundtet ikke kan vælte og således at der ikke opstår trykmærker i de nedre plader.
Pladebundterne skal altid placeres med en hældning i længderetningen, så kondens-eller regnvand kan afledes.

Af hensyn til sikkerheden skal pladebundterne altid overdækkes med presenninger el.lign. således at våde og glatte plader ikke forekommer. Der skal derfor altid være ventilation under overdæk – ningen. Evt. folie på pladerne skal fjernes for at undgå kondens mellem folie og plade. Der skal tages forholdsregler mod at pladerne kan løfte sig i blæsevejr.

Ved oplagring af galvaniserede stålplader eller blanke aluminium plader skal der tages særlige forholdsregler for at undgå hvidrust. Oplagring i længere tid af disse skal derfor altid foregå indendørs.

MONTAGE

Entreprenøren er ansvarlig for at håndtering og montage udføres efter APV’en.

For at udføre en sikker montage skal man undgå unødig håndtering og skal derfor ved montagestart udmåle præcis, hvor på taget bundterne/pladerne skal placeres, således at man under montage undgår, at der opstår huller fra det lagte tag til det næste pladebundt.

Ved ophejsning af pladebundterne skal anvendes stillads eller lignende, således at man ikke står på tagdragerne og modtager bundterne.

Ved montage af lange tagplader skal man være opmærksom på, at pladerne er håndterbare.

Ved udtagning af plader fra bundterne kan følgende metode anvendes:

Den enkelte plade tages ud af bundtet ved at hæve den ene pladeende og anbringe en understøtning på midten af pladen. Pladen kan derefter vippes op over understøtningen.

Når pladen derved er fri af bundtet, placeres den på underlaget og glides/skubbes på plads.

Ved opgangssteder skal det altid påses, at opgangsstedet er afskærmet og opgangsstigen er fastgjort.

Personlige værnemidler
For montage af tyndplader skal der normalt anvendes følgende personlige værnemidler:
Beskyttelseshjelm
Arbejdshandsker
Sikkerhedsfodtøj
Høreværn ved støj over 85 dB (A)
Sikkerhedsbriller
Faldsikringsudstyr

Om faldsikring

Faldsikringsudstyr må kun bruges ved kortvarige arbejdsopgaver, og hvor andre sikkerhedsforanstaltninger ikke med rimelighed kan bruges. Det er Arbejdstilsynets praksis, at brugen af H-sele og line normalt kun accepteres, hvis arbejdet har en varighed på mindre end 4 mandtimer.

Ved enkelte arbejdsopgaver kan nedstyrtningsfaren imidlertid kun forhindres ved brug af H-sele og line, og i disse situationer kan faldsikringsudstyr anvendes i mere end 4 timer. Disse situationer beskrives i montageafsnittet.
Forankringspunkt for faldsikringsudstyr, skal kunne optage et træk på mindst 1000 kg.

Inden brug, skal faldsikringsudstyr kontrolleres. Fejl som forringer udstyrets funktion skal repareres eller udstyret skal kasseres. Udstyret skal altid kasseres, hvis det har været brugt til at standse et fald.

Faldsikringsudstyr skal herudover efterses efter leverandørens anvisninger – dog mindst en gang hver 12 måned. Dato for seneste eftersyn skal være synligt på udstyret.

PROFILEREDE TAGPLADER ANVENDT FOR TAGFODSHØJDER OVER 2 M OVER TERRÆN OG TAGHÆLDNING FRA 16° – 33°.

Ved ophejsning af pladebundterne skal anvendes stillads eller lignende, således at man ikke står på tagdragerne og modtager pladebundterne.

Ved montage af tagpladerne planlægges arbejdet således, at alle arbejder langs tagkanter, og de første 2 m af tagfladen monteres fra stillads eller lignende.

Når de første 2 m af tagfladen er udlagt, monteres tagskærm inden videre plademontage.

Den videre udlægning, op til 5 m over terræn, kan nu foregå ved, at der flyttes et stillads eller lignende med frem under plademontagen.
Over 5 m over terræn anvendes faldsikringsudstyr/tagstiger (kolde tage eller stålkassetter i varmtagskonstruktioner).

For at undgå huller for ovenlys el. lign. under tagmontagen foretages der først udskæring for disse, når taget er færdig udlagt.
Ved udskæring til ovenlys el.lign. anvendes stillads/faldsikringsudstyr afhængig af højden over terræn. Straks efter hultagning monteres sikkerhedsafdækning eller blivende ovenlys.

I tilfælde af, at hullerne naturligt fremkommer ved plademontagen, skal der sørges for tilstrækkelig afdækning.

PROFILEREDE TAGPLADER ANVENDT FOR TAGHØJDER FRA 3,5 M OVER TERRÆN OG TAGHÆLDNING FRA 0°- 15°.

Ved ophejsning af pladebundterne skal anvendes stillads eller lift, således at man ikke står på tagdragerne og modtager pladebundterne.

Ved montage af tagpladerne planlægges arbejdet således, at alle arbejder langs tagkanter, og de første 2 m af tagfladen monteres fra stillads eller lift og således at antallet af plader i opbundtningen nøje svarer til bygningens samlede bredde.

Når de første 2 m af tagfladen er udlagt, monteres rækværk inden videre plademontage.

Den videre udlægning, kan nu foregå ved, at der anvendes faldsikringsudstyr og at der opstilles rækværk langs de fri sider.

For at undgå huller for ovenlys el. lign. under tagmontagen foretages der først udskæring for disse, når taget er færdig udlagt.

Ved udskæring til ovenlys el.lign. anvendes lift/faldsikringsudstyr afhængig af højden over terræn. Straks efter hultagning monteres sikkerhedsafdækning eller blivende ovenlys.

I tilfælde af, at hullerne naturligt fremkommer ved plademontagen, skal der sørges for tilstrækkelig afdækning eller afspærring med rækværk.

Hent PDF om TPG montagevejledning 2009

Brandkamserstatning

BESKRIVELSE

Tyndpladegruppens Brandkamserstatning er nedefra opbygget af:

mindst 0,5 mm trapezprofileret stålplade
hatprofil til afslutning af brandsektionsvæg opadtil af mindst 0,5 mm stålplade og med mindst 100 mm brede flige
mindst 0,5 mm plan stålplade
mindst 95 mm stenuld med densitet mindst 100 kglm3
tagdækning, som på det aktuelle underlag af stenuld opfylder klassifikationskravene i DS 1063.1 til brandmæssigt egnede tagdækninger, klasse T tagdækninger.

Den nærmere udformning af Tyndpladegruppens Brandkamserstatning fremgår af tegning nr. BR-KAM af 1997-12-18 fra Tyndpladegruppen.

Tyndpladegruppens Brandkamserstatning opfylder klassifikationskravene i DS 1052.1 til en vandret eller skråtstillet, ikke-bærende og adskillende BD-bygningsdel 60.

GODKENDELSE

Tynapladegruppens Brandkamserstatning godkendes i henhold til BR-95, kap. 6.4.1, stk. 4 anvendt på steder, hvor brand kam kan erstattes med en sikring af tagkonstruktionen i en bredde af mindst 1,0 m langs begge sider af en brandsektionsvæg.

Godkendelsen meddeles på følgende vilkår:

Tagkonstruktionen skal være beregnet (eksklusive lastkombination 4, brand) og udført i overensstemmelse med konstruktionsnormerne.
Det skal i hvert enkelt tilfælde og med den konkrete sammenbygning mellem brandkamserstatningerne og brandsektionsvæggen eftervises Uf. BR-95, kap. 6.4.1, stk. 2), at væggen bevarer sin stabilitet under 60 minutters standardbrand på den ene side eller på den anden side af væggen (men ikke på begge sider af væggen samtidigt).
Isoleringens fastgøringsmidler og en eventuel dampspærre skal i en afstand af mindst 50 mm fra stålpladernes overside mindst opfylde kravene i DS 1065-1 til klasse A materialer.
Udførelsen skal i øvrigt ske i nøje overensstemmelse med tegning nr. BRKAM af 1997-12-18 fra Tyndpladegruppen.

KONTROL

Ingen ekstern kont Ingen ekstern kontrol.

Hent PDF om Brandkamserstatning

Tyndpladegruppens vejledningsmateriale

Gratis kan hentes materiale fra esdep undervisningsmateriale WG9 om tyndplader.
Åbn link
ECCS har desuden en del litteratur omkring tyndplader på hjemmesiden her: steelconstruct.com

Tyndpladegruppens har søsterorganisationer i andre lande, hvor der også kan findes vejledningsmateriale om tyndplader. Især kan der henvises til:

MCRMA (Metal Cladding and Roofing Manufacturers Association) www.mcrma.co.uk
IFBS www.ifbs.de

Hent PDF om Vejledningsmateriale

Drift og vedligeholdelse af metalplader

Metalplader kræver, som alle andre byggeprodukter, en passende vedligeholdelse

Evt. rengøring foretages efter behov i forbindelse med den årlige besigtigelse

Der anvendes blød børste, rigeligt med vand evt. tilsat svage vaskemidler som autoshampoo

Der må IKKE anvendes: slibemidler, opløsningsmidler, hård børstning, højtryksspuling o.lign.

Områder med stor smudsophobning, så som i regnskygge, rengøres oftere

Områder i solskygge kan pga. øget fugtighed optage mere smuds og algedannelser kan forekomme, her rengøres også oftere

Ved eventuelle lak- eller korrosionsskader kontaktes leverandøren omgående for udbedringsanvisning

Efterstående besigtelsesprotokol eller tilsvarende skal anvendes

Vejledning i udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesanvisning

Nedenstående punkter skal indgå som faste punkter og vurderingsgrundlag for udarbejdelsen af den sagsspecifikke vedligeholdelsesforeskrift

Dokumentation

I forbindelse med afhenting skal der foreligge en korrekt kvalitetsdokumentation for byggeriet.
Efter aflevering bør bygherre minimum 1 gang årligt foretage en dokumenteret gennemgang af byggeriet

Ønske om holdbarhed

Produktvalg og vedligeholdelse af samme, kan have både positiv og negativ indflydelse på holdbarheden af produkter. Ved korrekt produktvalg samt regelmæssig vedligeholdelse kan holdbarheden således forlænges

Ønske om æstetik

Hvor meget tilsmudsning kan der accepteres? osv.

Design

Det valgte design kan have stor indflydelse på krav til vedligeholdelse.
Designet bør vælges således, at der i størst muligt omfang sikres mulgihed for naturlig vedligeholdelse af konstruktioner. F.eks. selvafvaskning via regnvand.
Følgende områder bør specielt iagttages:

Områder i regnskygge
Nordsider og andre områder med relativ høj fugtighed
Vandrette flader, vindueslysninger, stern o.lign.

Miljø

Hvorledes er det korrosive miljø og i bygningen?
Produktvalg og vedligeholdelsesforeskrift bør nøje afpasses de lokale forhold.
Ændrende miljøpåvirkninger bør løbende vurderes og evt. medføre revision af vedligeholdelsesforeskrift.

Økonomi

Hvad må vedligeholdelsen koste?

Vedligeholdelsesinterval

Ud fra ovenstående overvejelser fastlægges det aktuelle krav til bygningens vedligeholdelsesinterval. Set i relation til dennes ønskede levetid.

Hent PDF om Drift og vedligeholdelse af metalplader

Hilti databladet

Hent PDF om dokument om HILTI

CE mærkning entreprenør

CE mærkning foretaget af tyndpladeentreprenøren

Tyndpladeentreprenøren monterer tyndplader på bygningen. I visse tilfælde vil der foregå en bearbejdning af tyndpladerne på eget værksted. Tyndpladerne er i forvejen CE mærkede fra producentens side efter relevante standarder. Såfremt EN 1090 Udførelse af stål– og aluminiumkonstruktioner anvendes skal CE mærkning tages i betragtning efter følgende retningslinjer beskrevet produkt for produkt.
Tyndplader til tage skal ikke CE mærkes yderligere. Tagplader leveres af producenten og er CE mærket af denne. Tilpasninger som f.eks. afkortning og koldbukning kan forekomme, men dette arbejde medfører ikke krav om fornyet CE mærkning.

Tyndplader til facade skal ikke CE mærkes yderligere. Tyndplader til facade leveres fra producenten og er CE mærket af denne. Tilpasninger som f.eks. afkortning og koldbukning kan forekomme, men dette arbejde medfører ikke krav om fornyet CE mærkning. Rigler og åse skal ikke CE mærkes yderligere.

Rigler og åse kommer typisk fra producenten og er i forvejen CE mærket af denne. De kan tilpasses uden yderligere krav om fornyet CE mærkning.

Vinkler og konsoller fremstillet af tyndplade på entreprenørens værksted eller via underentreprenør skal fremstilles af CE mærket plade. Entreprenøren skal sikre sporbarhed fra værk til indbygning, for at bibeholde CE-mærkningen.

Inddækninger skal ikke CE mærkes, da de ikke er omfattet af EC3.

Tyndpladegruppen er resultatet af et interessefællesskab blandt landets førende firmaer, der beskæftiger sig med tyndplader og profiler i stål, zink og aluminium til byggebranchen. Tyndpladegruppen har til formål gennem sine aktiviteter at udbrede kendskabet til tyndplader indenfor byggeri og dermed fremme anvendelsen af tyndplader samt at styrke materialets image overfor private og offentlige bygherrer, arkitekter, ingeniører m.fl. til gavn for tyndpladeindustrien.

Hent PDF om CE mærkning entreprenør

CE mærkning producent

CE mærkning fra producenter af tyndplader:

DS/EN 1090-1 + A1 Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner – Del 1: Krav til overensstemmelsesvurdering af konstruktionskomponenter
DS/EN 1090-2 + A1 Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner – Del 2: Tekniske krav til stålkonstruktioner
DS/EN 1090-3 + A1 Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner – Del 3: Tekniske krav til aluminiumkonstruktioner
DS/EN 10162 Koldvalsede stålprofiler – Tekniske leveringsbetingelser – Dimensions- og formtolerancer
DS/EN 508-1 Tagbeklædning af tyndplader – Specifikation for selvbærende produkter af plader af stål, aluminium eller rustfrit stål – Del 1: Stål
DS/EN 14195 Metalprofiler til gipspladesystemer – Definitioner, krav og prøvningsmetoder
DS/EN 14509 Dobbeltsidede metalbelagte selvbærende sandwichpaneler med isoleringskerne – Fabriksfremstillede produkter – Specifikationer

INFORMATION

Bestyrelse – Stål Gruppen

Stål gruppens Bestyrelse

Anette Maria Christensen

Martin Cederholm

Jan Meier

Leif Mortensen